top of page

HTH præsenterer nu udekøkkener!

 

HTH præsenterer nu udendørs køkkener til en hver smag.

 

et her er et rigtigt hyggeprojekt; ikke bare når dit nye udekøkken står klar, og du kan invitere familie og gæster på middag i det fri, men også imens du bygger. 

Hygge i den forstand, at vi her giver dig et eksempel på, hvordan det kan gøres ud fra de ønsker, vi havde, da vi byggede, mens du kan ændre det lige så tosset, du vil – og lave din drøm af et udekøkken undervejs, mens du bygger. Ideen i vores køkken er, at det for alvor er et udekøkken, der kan tåle vejrliget året rundt. 

Bordpladen er så at sige en stor haveflise i solid beton. Stellet, eller skabet, nedenunder er lukket, og både vask og vandhane kan tages af og komme i ly for frosten – og ud igen, hvis du juleaften vil lave anden på grill og har brug for rindende vand og masser af bordplads til fade og køkkenredskaber. 

Vi støber ikke på en forholdsvis dyr støbekrydsfiner, men blot på en oliehærdet masonitplade, der hviler på en plade af krydsfiner. Sidstnævnte skal i øvrigt bruges til top eller bund i skabet, så hvis du ikke har tålmodighed til at vente på, at betonpladen hærder, må du købe en ekstra.

Hvis du har lyst til at lave mad ude i haven, så er det nemt at bygge dette hyggelige udekøkken, som er let at rette til på mål, som det passer dig.

Udekøkkenet består af to rammer: en, der skal bruges som bordplade, og en forneden, der kan bruges som hylde til opbevaring. Rammerne monteres til fire ben, hvoraf de to bageste er lange, så der kan sættes en bagklædning op og fastgøres en hylde foroven.

Det er ikke sjovt at stå og lave mad i et lummert køkken, når solen skinner, og fuglene fløjter udenfor. Kokkebordet her løser problemet - du ruller blot efter solen.

Det rullende udekøkken er sat sammen af forskellige moduler og udstyret med funktionelt ekstraudstyr som knager, indbygget skål, skærebræt, kogeplade og en flaskeholder. Først bygger vi understellet, der bærer hylder og bordplade. Derefter laver vi de huller i bordpladen, hvor kogeplade m.v. skal monteres, samt de sidste finesser.

Pelargonier og rododendron eller plankebøffer og rødvin? Når du har bygget stellet til dit udebord, vælger du selv, hvad du vil have.

Mangler du et udekøkken eller måske et plantebord til haven? Her er opskriften på en konstruktion, der kan blive til begge dele. Konstruktionen for “grundmodulet” er den samme – derefter bestemmer du, om du vil bygge videre på et udekøkken eller et plantebord. Grundmodulet er et stativ på hjul, der indeholder alle fællesnævnere for de to konstruktioner. Underhylden er god i begge tilfælde, og espalieret med hylde og stangen med S-kroge er i begge tilfælde praktisk – uanset om der skal hænge grillredskaber eller havesakse på krogene.

 

 

 

Udekøkken

Et udekøkken har mange fordele. Med et udekøkken skaber du mere plads til madlavningen, og du kan nyde det gode sommervejr, mens du tilbereder maden.


Der findes mange forskellige typer udekøkkener – og mange af dem kan du lave selv. Et simpelt udekøkken kan bestå af et bord med plads til at skrælle kartofler, snitte salat osv. Sådan en enkel løsning skaber mere plads, hvis I har et lille køkken og giver jer mulighed for at være flere i køkkenet på én gang.


Det kan også være den helt store løsning med et komplet udekøkken med vask, kogeplader, halvtag, skuffer og skabe til opbevaring. Med denne komplette løsning kan I tilberede hele måltidet udendørs.

 

Udekøkken – gør det selv

Hvis du også har lyst til at lave mad ude i haven, så er det bare at komme i gang med byggeprojektet. Det er nemt at bygge et hyggeligt udekøkken – enten derhjemme eller i sommerhuset. Her på siden har vi samlet en række artikler, hvor du finder inspiration og vejledning, når du skal bygge et udekøkken.

  • Facebook Basic
  • Twitter Basic
  • Vimeo Basic

© 2023 by ROGER FORBES. Proudly created with Wix.com

bottom of page